Projektansvarlig til moderne og bæredygtig fødevareproducent - Mosevang, Holsted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Alsidig projektansvarlig med fokus på ESG og HR til en af Danmarks førende fødevareproducenter.

Vil du være med til at positionere en af Danmarks førende fødevareproducenter markant i markedet med fokus på kvalitet, dyrevelfærd og bæredygtighed? Kan du både udarbejde og implementere strategier og styre ESG- og HR-projekter på tværs af virksomheden? Vil du have indflydelse på din egen stilling og virksomhedens fortsatte udvikling? Så er du måske den projektansvarlige, vi søger til Mosevang.

I denne spændende, nyoprettede stilling som projektansvarlig hos Mosevang får du rig mulighed for at udvikle din egen rolle i virksomheden og forme stillingens indhold. Du kommer til at arbejde med højaktuelle emner som klima, miljø, dyrevelfærd og bæredygtighed og bruge det aktivt i projekter og kommunikation med kolleger.

ESG, projektstyring og dokumentation

Stillingen indebærer ansvaret for virksomhedens ESG-rapportering, og med reference til HR- og administrationschefen arbejder du desuden med HR, projektstyring og daglig administration. Dine evner inden for projektledelse er afgørende. Det er nemlig vigtigt at få skabt struktur og sammenhæng i virksomhedens projekter og mange gode initiativer, og at du får beskrevet arbejdsopgaverne og lavet protokoller for arbejdet. Dine arbejdsopgaver omfatter også udarbejdelse af intern kommunikationsstrategi for virksomheden, input til en strategiplan samt udvikling af organisationen og medarbejderne.

Mosevang med mennesket og naturen i centrum

Mosevang arbejder for at levere fødevarer i verdensklasse og går aldrig på kompromis med kvalitet, dyrevelfærd og bæredygtighed. Det lille husmandssted, der blev grundlagt på 9 hektar jord i 1850, er i dag en moderne og innovativ landbrugsvirksomhed med 50 ansatte. Mosevang ejes og drives af fjerde generation af den samme familie, sammen med nogle betroede medarbejdere, som i dag er blevet medejere. Mosevang sætter mennesket og naturen i centrum i ambitionen om at være fremtidens fødevareproducent - til inspiration for verden. 

Selvstændig og alsidig projektansvarlig

Du har formentlig en baggrund som agronom, cand.merc. eller lignende, og du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale. Mange af dine kolleger er internationale medarbejdere, og derfor foregår en stor del af kommunikationen på Mosevang på engelsk. Du er god til at arbejde selvstændigt og struktureret og har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du har erfaring med projektstyring og administration og eventuelt også controlling. 

Du bliver en del af en moderne landbrugsvirksomhed med tårnhøje ambitioner inden for kvalitet, bæredygtighed og dyrevelfærd, og du spiller en vigtig rolle i at udvikle, sikre og kommunikere ambitionerne. 

Ansøgning og kontakt

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om Mosevang

Mosevang bygger på de tre bæredygtige bundlinjer: Den grønne, den sociale og den økonomiske. Sammen med kompromisløs dyrevelfærd er det omdrejningspunktet for virksomheden, der er vokset gennem fire generationer fra et lille husmandssted til en moderne og innovativ landbrugsvirksomhed med 50 ansatte. Virksomheden arbejder for at levere fødevarer i verdensklasse og give forbrugerne mulighed for at træffe et gennemskueligt og oplyst valg om bæredygtighed og dyrevelfærd. Mosevang vil være fremtidens fødevareproducent, hvor der arbejdes positivt med forandringer og med natur, dyrevelfærd og mennesket i centrum.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=14d5c234)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

POULSEN ApS, Energivej, 6670 Holsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=14d5c234&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861345

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet